Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældre samarbejde

Mål for forældresamarbejde i Lupinvejens børnehave 

  • Vi ønsker med vores personlighed og faglige viden at være opmærksomme på det enkelte barns trivsel og udvikling. 
  • Vi ønsker at indgå i et forpligtende samarbejde med forældrene, at vi sammen deler både glæde og bekymring, og at vi, forældre og personale, i fællesskab finder vejen til de bedste udviklingsbetingelser for barnet. 
  • Vi ønsker at vise vores rummelighed og glæde for børn ved at møde forældrene med tillid og respekt samt være imødekommende og nærværende. 
  • Vi ønsker en åben, ærlig og tydelig kommunikation, en god daglig kontakt med tid til dialog, hvor vi rummer forældrenes forskellige meninger og holdninger samt respekterer den livsstil de har. 
  • Vi ønsker at involvere forældrene i barnets hverdag, ved at have et højt informationsniveau, alt information skal findes på Børneintra. Vi indbyder forældrene til samvær med barnet samt forvente, at de deltager i forældresamtaler, møder og andre arrangementer. 

Forældresamarbejde 
For at styrke kontakten og samarbejdet mellem hjem og børnehave har vi følgende arrangementer: 

  • Velkomst for nye børn – Vi viser rundt i huset, og fortæller om dagligdagen i børnehaven. 
  • Forældremøde med bl.a. valg til bestyrelsen. 
  • "Forældrekaffe/te" 
  • Forældresamtaler. Efter barnets start i børnehaven, indbyder vi jer til en samtale, om hvordan det går med jeres barn. 

Inden skolestart, tilbyder vi jer igen til en samtale. 
Der er altid en mulighed for en samtale – efter behov – I kan kontakte os og vi vil kontakte jer. 
Vi iagttager det enkelte barn, og ved første samtale med forældre drøfter vi barnets udvikling. Er der noget sprogligt, henvender vi os sammen med forældrene til talepædagogen. I samarbejde finder vi ud af det videre forløb. Skal barnet have taleundervisning, følger en fast medarbejder talepædagogens arbejde op.