Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sygdom og medicin

Sygdom og medicin
Syge børn 

I tilfælde af jeres barn bliver syg eller kommer til skade i børnehaven, kontakter vi jer med det samme. Det er derfor vigtigt, at vi har telefonnumre til både hjem og arbejde. Er jeres barn kommet til skade, tager vi på sygehuset, og bliver der, til vi bliver afløst af jer. 

Børn med smitsomme sygdomme må ikke modtages i børnehaven. Barnet anses for at være rask, når det er feberfrit og almentilstanden upåvirket, hvilket vil sige, at barnet kan deltage i de daglige aktiviteter både ude og inde. Smitteoverførsel fra person til person sker ofte gennem luften.

Frisk luft mod forkølelse råder mange læger til. Om syge børn kan generelt siges, at de har krav på stille og rolige omgivelser og behov for en voksen omkring sig. Disse behov hverken kan eller skal vi kunne dække i børnehaven. I nogle tilfælde kan barnet modtages i børnehaven, når barnet er i medicinsk behandling. Det forudsættes dog, at barnet er feberfrit/smertefrit og i øvrigt har det godt. 

Medicingivning 
I forbindelse med kroniske sygdomme, der kræver vedvarende medicinsk behandling, påtager børnehaven sig den nødvendige medicingivning efter den behandlende læges instruktion. Dette aftales nærmere med pædagogerne på stuen. 

Solcreme
I sommerperioden forventer vi, at I selv smører Jeres barn med solcreme, inden det kommer i børnehave. Det er vigtigt, at der er en tynd skjorte/bluse med lange ærmer, samt kasket/hat og solcreme til senere på dagen.